Gør hjemmet hyggeligt og festligt med LED strips

Gør hjemmet hyggeligt og festligt med LED strips

I rigtig mange hjem er der stor fokus på, at der skal være hyggeligt og rart at være. Derfor køber mange mennesker alverdens nipsting, vaser, billeder og så videre. En af de ting som mange sikkert forbinder med hygge, er at der er en hyggelig belysning i rummet. Her vælger mange at købe en masse forskellige lamper som et bud på, hvordan stuen eller soveværelset kan lyses op. Men vil man prøve noget nyt, er LED strips en fantastisk måde at få hyggelig belysning nogle steder, man ikke normalt ville sætte lamper.

Lys børneværelset op

De fleste lamper der hænger i børneværelser, har et hvidt lys, hvilket er praktisk i hverdagen. Men trænger børneværelset til at blive livet lidt op, kan man med fordel anskaffe sig LED strips som supplement til hovedbelysningen. De kan nemlig fås i forskellige farver, så dit barn selv vil kunne bestemme, om det skal lyse, grønt, rødt eller lilla. Derudover kan man også indstille nogle former for LED lys til selv at skifte mellem farverne som man ønsker.

På den måde kan dit barns værelse med ét forvandles til et festfyrværkeri af farver, hvilket helt sikkert vil være et hit. Du kan også sætte lysene fast rundt i dørkarmen på dit barns værelse, så det lyser den op, når man træder ind på værelset.

Dekorer diverse overflader

Er man ikke så meget til farvet lys, fås LED strips heldigvis også med forskellige nuancer af hvidt lys. Disse kan bruges på utrolig mange måder, og det er kun fantasien, der sætter grænser. Et af de steder du kan placere dem, er rundt i kanten ved bunden af din seng. På den måde vil du kunne tænde på fjernbetjeningen og opleve det hyggelige lys, der omgiver sengen.

Skal de derimod bruges i stuen, kan du sætte dem under kanten på hylder, så de ikke er synlige, før de bliver tændt. Har du et vitrineskab, kan du også sætte dem under hylderne i dette og derved få lyst dit skab op. Dette giver en utrolig eksklusiv effekt kun ved brug af LED lys. Det er altså kun fantasien, der sætter grænser, når du skal oplyse hjemmet, så det er bare at prøve af, hvor man synes det fungerer bedst. LED lyset er derudover nemt at betjene, da du kan betjene det med et klik på en fjernbetjening.